Heldigvis er der gode muligheder for at fiske i Danmark næsten hele året rundt. Det kræver bare, at du undersøger fredningstider og forekomsten af de forskellige fiskearter lidt nærmere.I de kommende måneder, fra september til december, er der stadig rig mulighed for at fange mange forskellige fiskearter. Du skal dog tage afsted i september og oktober, hvis du vil have det største udvalg. Her kan du stadig fange både makrel, rødspætter, havørred og laks med flere. Du vil i november og december stadig have mulighed for at fange både torsk, sild, sandart, stalling og ålekvabbe, du vil derfor ikke medbringe fiskestangen forgæves, hvis du trænger til fred og frisk luft i den skønne, danske natur.I september er det ved at være sidste chance for at fange makrel, hvis du fisker fra kysten, havne eller moler. Når vi kommer længere hen på efteråret og vinteren, vil makrellen opholde sig på dybere vand, og de kan herefter primært fiskes fra båd. Hvis du fisker fra kysten, vil du have størst held med makrellen tidligt om morgenen, men da makrellen foretrækker at opholde sig på steder med en vis dybde, kan du som regel fange makrel fra havne og moler dagen lang. Det er desuden værd at overveje, at makrellen foretrækker klart vand og godt vejr.Da laks og havørred stadig er meget aktive i oktober er der rig mulighed for at få en god fangst på krogen. Du kan finde masser af aktivitet i de lavvandede områder, hvor fisken er om natten, og da gydningen er lige oppe over, vil der også være masser af aktivitet i slyngninger og huller, hvor fisken står om dagen. Du kan desuden også være heldig at fange store gedder, hvis du fisker tæt på kysten i denne tid.I november og december vil du hovedsageligt kunne fange torsk, gedder og sandarter. Det koldere vejr gør, at algerne efterhånden forsvinder, og det gør vandet dejligt klart, når rovfiskene skal jage. Og når vi kommer ind i december, skulle der være rig mulighed for at kunne fange din egen nytårstorsk – noget, der med garanti vil glæde både venner og familie.